Et anerkendt handels- og produktionsselskab inden for fiskeindustrien
Siden 2002 har Elite Seafood leveret fersk fisk og skaldyr til både nationale og internationale markeder. Som et anerkendt handels- og produktionsselskab stræber vi efter at skabe betydelig værdi for vores kunder. Med engagement i kvalitet og pålidelighed har vi et stærkt netværk af troværdige kunder og leverandører.r.
Hos Elite Seafood prioriterer vi altid produkternes kvalitet og friskhed for at sikre det bedste udvalg af fisk og skaldyr til blandt andet grossister, fiskehandlere og røgerier. Gennem daglige opkøb på danske auktioner sikrer vi os de fineste arter fra Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen. Vores dedikation til fiskeindustrien gør, at vi nøje vælger de bedste områder og fartøjer at handle fra, så vi kan levere friske højtkvalitetsprodukter.
2002
2016
2019
2023
Elite Seafood grundlagt
Etablering af Elite Seafood Iceland
Etablering af Artic Salar
Opkøb af islandske Hamrafell
Historien bag Elite Seafood
Vores historie starter allerede før etableringen af Elite Seafood i 2002, hvor vores partnere arbejdede i et svensk selskab. Efter opkøbet af den danske afdeling af dette selskab blev Elite Seafood skabt med en vision om at være førende inden for kvalitet og troværdighed i seafood-branchen. Siden stiftelsen har Elite Seafood arbejdet målrettet mod at levere fisk og skaldyr af højeste kvalitet.
2002
2016
2019
2023
Elite Seafood grundlagt
Etablering af Elite Seafood Iceland
Etablering af Artic Salar
Opkøb af islandske Hamrafell
Hos Elite Seafood har vi opbygget et veletableret netværk af leverandører, transportører, fiskere og samarbejdspartnere. Via daglige opkøb på auktioner kan vi levere et bredt sortiment af fisk fra islandske, danske, svenske, norske og estiske farvande. Vores netværk sikrer, at vi kan levere friske fisk af højeste kvalitet til hele Europa.
Vi tilbyder et omfattende sortiment af fisk og skaldyr, herunder torsk, rødspætter, mørksej, lyssej, kulmule, lange, kuller, søtunger, rødtunger, pighvar, skærising, havtasker, pighaj, rokke, sild, hvilling, laks, ørred, muslinger, jomfruhummer, hummer, rejer samt ferskvandsfisk. Produkterne kan leveres uforarbejdede som råvarer eller forædlet efter kundeønsker, og al produktion foregår i HACCP-godkendte faciliteter.
Vi betjener en bred vifte af kunder, herunder grossister, fiskehandlere og røgerier. Vores mål er at sikre, at vores kunder altid får det bedste udvalg af friske og kvalitetsrige fisk og skaldyr.
En professionel og kvalitetsbevidst samarbejdspartner
Med flere års erfaringen inden for fiskeindustrien har vi kræfterne til at løfte enhver opgave foran os. Med øje for at udvælge, indkøbe og levere fisk og skaldyr af højeste kvalitet, kan vi som en troværdig samarbejdspartner tilbyde:
Stort leverandør- og logistiknetværk
Vores forbindelser med fiskerne, leverandører og logistikpartnere gør det muligt for os at levere friske og kvalitetsprodukter hurtigt og effektivt.
Professionel service hver gang
Vores salgsteam arbejder hårdt for at opfylde dine behov og sikre, at du er tilfreds med vores produkter og tjenester. Vi står klar til at besvare ethvert spørgsmål på dit lokalsprog.
Dedikation og kendskab
Ved nøje at udvælge fisk fra betroede områder og fartøjer udnytter vi vores omfattende kendskab til de islandske og nordiske farvande til at købe de bedste fisk hver dag.
Bredt kvalitetsudvalg
Vi tilbyder et bredt udvalg af fisk og skaldyr af høj kvalitet året rundt. Vores udvalg inkluderer også fisk fra de rige islandske farvande. Heriblandt vores sortiment med frosne fiskeprodukter fra Hamrafell.
En arbejdsplads med åbenhed, troværdighed og respekt
Som en verdensomspændende virksomhed med afdeling i både Danmark og Island, giver det mening for os at skabe et fællesskab på tværs af landegrænserne, hvor vi samarbejder om de bedste resultater. Vi interesserer os for hinandens arbejde og deler viden og informationer, der har betydning for vores arbejde. Det giver værdi for os, og vi tror på, at det også giver værdi for vores kunder og samarbejdspartnere.
Datterselskabet Arctic Salar ApS
I 2019 etablerede vi datterselskabet Arctic Salar ApS, som fokuserer på handel med frosne seafood-produkter. Denne udvidelse har givet os mulighed for at dække et bredere spektrum af markedets behov ved at inkludere både konsum- og petfood-segmentet.
Arctic Salar ApS specialiserer sig primært i biprodukter fra lakseproduktion. Disse produkter er nøje udvalgt og behandlet for at sikre høj kvalitet og sikkerhed, uanset om de skal anvendes til menneskeføde eller som ingredienser i dyrefoder. Denne diversificering gør os i stand til at udnytte alle dele af fisken effektivt, hvilket understøtter bæredygtighed i vores produktion og handel.